Om dette arrangement
Gopler ældes baglæns
Med afsæt i sin bestsellende bog ”Gopler ældes baglæns” fortæller Nicklas Brendborg om videnskabens svar på et langt liv. Hvad skal vi spise? Og hvordan skal vi leve? For at finde svarerne tager vi på en hæsblæsende rejse til klodens fjerneste egne og mest højteknologiske laboratorier. Undervejs møder vi zombieceller, gopler der ældes baglæns samt både gale og geniale videnskabsmænd og -kvinder.
Nicklas Brendborg studerer bioteknologi ved Københavns Universitet og er et af de mest lovende forskningstalenter på området, anerkendt af bl.a. Novo Nordisk International Talent Program og Novo Scholarship Program. Sideløbende med sit forskerstudium udgav han i marts 2021 sin bog ”Gopler ældes baglæns”, der tilbragte flere uger på bestsellerlistens førsteplads.
Udover ”Gopler ældes baglæns” har Nicklas Brendborg også skrevet ”Topstudent” og medforfattet Lars Tvedes bestseller ”Supertrends”.
Arrangementet tager cirka to timer.