Om dette arrangement
Under sejl mod verdens top
I sit foredrag beretter Leif Stubkjær om en eventyrlig sejlads med sejlbåden Feen fra Godthåb i syd til området nord for Thule i det nordligste Grønland.
Feen og dens mandskab nåede længere nordpå, end noget andet fartøj af lignende art tidligere er nået i Grønland.
Tilhørerne inviteres med på en tre måneders tur i de gamle hvalfangeres kølvand, hvor de kan nyde skønheden i de kæmpemæssige isbjerge, men hvor isen også lægger hindringer i vejen, og hvor vinde af orkanstyrke sætter mandskabet på hårde prøver. De tages med på en sejlads i områder, der endnu ikke er kortlagt, og hvor kompasset ikke virker.
Leif Stubkjærs foredrag er bygget op omkring lysbilleder af høj professionel kvalitet. De flotte dias fremvises på en 2 m bred skærm og medvirker stærkt til at gøre foredraget til en spændende og æstetisk oplevelse.