Fælleslæsning
På Ry Bibliotek kan du prøve fælleslæsning, når vi seks tirsdage mødes i en lille gruppe om en anderledes læseoplevelse.
Til fælleslæsning er der ingen forberedelse fra gang til gang. Kom som du er, så sørger vi for teksterne, kaffe på kanden og lidt sødt. Læseguide Emily Aaskov læser højt, og undervejs holder vi pauser og snakker om det, vi læser. Vi deler forundring, tanker og følelser, der umiddelbart dukker op, når vi læser sammen. Vi vil sidde et uforstyrret sted, og alle er velkomne.
Gratis, men tilmelding nødvendig.
Der er begrænset antal pladser i gruppen. Bemærk: Din tilmelding gælder for alle 6 gange.
Tilmelding: Send en mail til Ry.bibliotek@skanderborg.dk
Sidste frist for tilmelding er 8. september.
Datoerne er som følger:
12. september
26. september
10. oktober
24. oktober
7. november
21. november
Alle gange mødes vi i Foredragssalen på Ry Biblioteket kl. 9.30-11.00.